EnergiData hedder nu Enity
Vi har længe arbejdet på noget stort. En rebranding af EnergiData og hele vores univers. Da EnergiData startede op i 1997 var det en virksomhed, der i al sin enkelhed arbejdede med energidata i bygninger. I dag er vores løsning så meget mere. I dag er det en god kombination af at samle energi- og resourcedata, omregne forbrugsmængder til kwh, CO2 og kr/ører, og gøre analyse til indsigt, og grønne målsætninger målbare. Et komplet værktøj til kundernes energieffektivitet.
Enity skaber en mere tydelig sammenhæng mellem vores brand og den forretning, vi er i dag – både i Danmark og internationalt. Navneskiftet er trådt i kraft den 15. maj 2025, og markerer næste skridt i vores udvikling som moderne SaaS-platform, og vores ambitioner for fremtiden.

Vores nye logo
Bygningssymbolet bygger bro fra gammelt til nyt. Vores nye logo er en modernisering af vores identitet og udvikling, der afspejler vores rolle som fremtidens EMS-platform, der samler og forener alle ressource forbrugsdata i bygninger, på én platform.

MinEnergi2 er blevet til Enity EMS
Vores EMS løsning MinEnergi2 har også fået nyt navn: Enity EMS. Dermed samler vi brand og produkt under ét fælles navn, så det er nemt at kende os – og vores platform. Det nye domæne vil fremover hedde ems.enity.io

Navneskift skete 15. maj
Vi er gået i luften med vores nye navn torsdag 15. maj 2025. Enity.io er vores nye domæne, hvor du finder vores nye website. Ligesom vores mails fremover vil komme fra dette domæne, eks marketing@enity.io.

Hvad betyder Enity?
Enity forener ordene energy, environment, unity og quantity – og indkapsler på den måde hele vores formål i denne verden. Nemlig at vi samler og forener alle energi- og miljødata på én platform. Med quantity og quantify menes, at vi gør indsatsen målbar og visualiserer data i tal og mængder. Den overordnede gevinst er energieffektivisering og reduceret CO2, til gavn for både virksomheden og miljøet.
Godt at vide ...

Samme CVR-nummer
Vores CVR-nummer er uændret. Det betyder, at dine kontrakter forbliver gyldige, og at du ikke skal gøre noget som kunde.

Nye domæner
Fremover bruger vi to nye domæner: enity.io til vores website og subdomænet ems.enity.io til vores EMS-platform. Al trafik fra de gamle domæner bliver automatisk viderestillet – så du lander det rigtige sted, uanset hvad.

Nyt navn, samme virksomhed
Det kan godt være vi har fået nyt udseende. men indeni er vi de samme. Vi har samme ejere, samme lokationer, og de samme dedikerede medarbejdere, du kender.
Du spørger, vi svarer
Har I fået nye ejere?
Nej, ejerskabet er det samme som før. Vi er fortsat ejet af OK a.m.b.a., og er stadig forankret i den samme organisation med samme ledelse og værdier.
Hvad er der sket med MinEnergi2?
Den 15. maj skiftede MinEnergi2 navn til Enity EMS og har flyttet til et nyt domæne: ems.enity.io. Funktionaliteten forbliver den samme – det er udelukkende en navne- og domæne-ændring.
Hvordan logger jeg ind i EMS platformen fra den 15. maj?
Du logger ind med samme brugernavn og adgangskode som altid. Det eneste, der ændrer sig, er URL-adressen – som fremover vil være ems.enity.io.
Har I fået nyt website
Samtidig med navneskiftet har vi lanceret vores nye website på enity.io. Herfra kan du som noget nyt også tilgå din EMS-løsning via et direkte link i topmenuen.
Har jeres telefonnumre ændret sig?
Nej, vores telefonnumre forbliver uændrede. Du kan stadig kontakte os på samme måde som hidtil.
Har mine kontaktpersoner skiftet e-mailadresse?
Ja, dine kontaktpersoner vil fremover skrive fra en @enity.io mailadresse. Husk at tjekke dit spamfilter, hvis du ikke kan finde mails fra os. Vi videresender naturligvis mails sendt til @energidata.dk så ingen kommunikation går tabt.
Hvordan kontakter jeg support efter navneskiftet?
Du kan kontakte support via mail som vanligt – blot på den nye adresse: support@enity.io. Telefonnummeret er det samme som altid: +45 46 14 14 60
Og skulle du komme til at sende til den gamle support-mail, så videresender vi din henvendelse, så den når frem alligevel.
Ændres der noget i forhold til kontrakter og CVR-nummer?
Nej, vores CVR-nummer forbliver det samme, og dine nuværende kontrakter er fortsat gældende. Der er ingen ændringer på dette område.
Hvem står som afsender på fremtidige fakturaer?
Fakturaer vil fremover blive sendt fra Enity A/S med en note om ”tidligere EnergiData A/S”. Jeres økonomiafdeling vil få særskilt besked om ændringen.

Har du spørgsmål til navneskiftet?
Vores team står klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til overgangen fra EnergiData til Enity. Du er altid velkommen til at kontakte din faste kontaktperson eller skrive til vores marketingchef Inger Vinther Veber på invv@enity.io.