Ny partneraftale giver grobund for energirigtige løsninger i bygninger
Enity og LTECH har indgået en partneraftale, der giver LTECHs kunder i den private og offentlige sektor adgang til at bruge Enity EMS
LTECH udfører CTS- og elinstallationer i hele landet, og det er med høj kvalitet og energibesparende løsninger for øje. Med partnerskabet kommer energibesparelserne nu i endnu højere fokus, når kunderne får mulighed for at overvåge forbrugsdata fra deres CTS-anlæg i det digitale energiovervågningssystem Enity EMS.
”Enitys software Enity EMS supplerer LTECHs opgaver med CTS og el på fornemmeste vis. Med den ene hånd sikrer LTECH, at CTS-anlægget kører optimalt, og med den anden hånd giver data derfra energibesparelser i bygningerne med de digitale analyseværktøjer i Enity EMS,” siger Marcus Stefanovic, der er Partner Manager hos Enity, og fortsætter:
”Dertil kommer muligheden for at indsamle emissionsdata til at udarbejde det grønne regnskab. Enity EMS har et miljømodul, der viser CO2-udledningen fra el, vand og varme, så kunderne kan dokumentere og sætte mål for den grønne indsats.”
Enity EMS giver LTECH grundlaget for at tilbyde ét samlet tilbud, der giver adgang til helt nye services og løsninger for deres kunder.
”Vi ser frem til at kombinere Enity EMS med LTECHs stærke CTS løsninger. Vi kan virkelig udnytte synergien imellem de alt for ofte adskilte systemer og bringe værdi til markedet. Jeg er sikker på, at vi med vores nye partnerskab kan hjælpe endnu flere kunder med energirigtig drift af deres ejendomme,” fortæller Dennis Olsen, der chef for LTECHs udvikling og support afdeling.
LTECH forventer i samarbejde med Enity at være helt klar til nye kunder i Enity EMS i starten af det nye år. Vi ser frem til samarbejdet, der understøtter energirigtige løsninger med værdi for klima og økonomi.
Vil du vide mere om, hvordan du bliver partner hos Enity? Ring til os på 46 14 14 60