
EnergiData
bliver til Enity
Nyt navn markerer international vækst og fremtidige ambitioner.
PRESSEMEDDELELSE | 15. maj 2025
EnergiData skifter navn til Enity – et markant skridt i virksomhedens udvikling fra dansk pioner inden for energiovervågning til international EMS-platform til energieffektivitet. Efter mange års målrettet udvikling og international vækst tager EnergiData nu et afgørende skridt i virksomhedens strategiske transformation og skifter navn til Enity.
"EnergiData har gennemgået – og er stadig midt i – en omfattende transformation. Vi er gået fra at være en dansk SaaS virksomhed med nichefokus på energi og overvågning, til i dag at være langt mere end det - en moderne CleanTech-aktør med internationale ambitioner. Det nye navn er et tydeligt og håndgribeligt symbol på denne udvikling," siger CEO, Morten Dysted Dahl
Ifølge ham har rebrandingen været et nødvendigt strategisk træk til at repositionere virksomheden i det globale energi-landskab til den virksomhed vi er i dag og i morgen.
”Vi er en helt anden virksomhed i dag, end da EnergiData startede op i 1997 eller da OK købte os i 2008. I de 12 år jeg selv har været med på rejsen, har vi bid for bid transformeret os fra en mindre dansk energispecialist, til at blive en international og moderne SaaS virksomhed. Vi har kunder der har været med os i mere end 10 år – de har været en stor del af vores udvikling. De købte en løsning dengang, der kun var et hjørne af, hvad vores løsning kan i dag. Så der ligger også et vigtigt signal til vores kunder om at vi udvikler os. At vi hele tiden tænker fremad, ikke kun omkring, hvordan intelligent energiovervågning og ems skal foregå i dag, men også hvad der kræves af os i morgen.” Siger Morten Dysted Dahl.
Derudover opererer vi i stigende grad internationalt med 25 % af virksomhedens forretning udenfor Danmarks grænser, med tiltagende fart og aktivitet. Det er en markedsplads, hvor vi stadig er relativt ukendte, og hvor man i højere grad bliver valgt på, hvordan man fremstår. Så her er der særligt brug for et navn der er nemt at udtale, afkode og genkende.
Med Enity skaber vi mere tydelig sammenhæng mellem vores brand og den forretning, vi er i dag – både i Danmark og internationalt.
Hvad betyder Enity?
Enity er et konstrueret ord, der forener ordene energy, environment, unity og quantity – som essensen af hele vores formål i denne verden. Unity refererer til at vi samler og forener alle energi- og miljødata på én platform. Med quantity og quantify menes, at vi gør indsatsen målbar og visualiserer data i tal og mængder.
Med rebrandingen introducerer Enity også en ny tagline – ”Driven by your data.”
Kundernes data er epicenteret i vores teknologi – det er dér, alle indsigter, beslutninger og fremskridt begynder. Det er derfor vi er ”driven by your data”.
Lille detalje med stor betydning, og en hilsen til vores arv
Enity bevarer virksomhedens ikoniske bygningssymbol i logoet – og det er der en helt særlig grund til.
”Vi er jo stadig den samme virksomhed, og jeg synes det er fantastisk at vi bevarer bygningsikonet i vores nye logo. Det har noget historie og hjerte med sig, fordi det har været med os helt fra starten. En hilsen til vores arv, til tidligere stifter Peter Appel, og til alle vores kunder og dem der kender os. Et symbol på at vi stadigvæk er den samme virksomhed, med de samme værdier, samme ansigter, og med det samme fokus på vores kunder og deres data som altid. En visuel bro fra det vi kom fra, til det vi er, og det vi skal være i fremtiden.” siger Morten Dysted Dahl.
Læs mere om vores nye rebrandede univers her: EnergiData har skiftet navn til Enity
Navneskiftet er trådt i kraft den 15. maj 2025, og markerer næste skridt i vores udvikling som moderne SaaS-platform, og vores ambitioner for fremtiden.
Om Enity
Enity er en dansk CleanTech-softwarevirksomhed, der har specialiseret sig i intelligente energi management systemer (EMS), som giver virksomheder handlingsorienteret indsigt og fuld kontrol over deres energi- og miljø-data.
Enity er en selvstændig virksomhed, under energiselskabet OK, med 75 dedikerede medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Køge (Storkøbenhavn), med regionale afdelinger i Viby (Aarhus) og Duisburg (Tyskland). Enity samarbejder med partnere og kunder i 20 lande via lokale salgsafdelinger og globale partnere.
For yderligere information:
Inger Vinther Veber, CMO
M: 24669477
E: invv@enity.io