5 tips til optimering af energiforbrug i vinterdriften af større bygninger
Konkrete greb til at reducere energiforbrug i varmesæsonen, ventilation og CTS
Vinteren er højsæson for energiforbrug i kontorer, butikker, skoler og institutioner samt andre kommunale bygninger. Når varmebehovet stiger, bliver små fejl i drift og regulering hurtigt dyre – både på energiregningen og på komforten for bygningens brugere.
Højt energiforbrug om vinteren skyldes sjældent én enkelt årsag. Oftere er det resultatet af flere forhold, der tilsammen trækker forbruget op: anlæg, der ikke arbejder sammen, indstillinger der ikke er blevet justeret over tid, og manglende indsigt i, hvordan bygningen faktisk kører i hverdagen.
Her deler vores energirådgiver 5 operationelle tips, baseret på erfaringer fra drift af større bygningsmasser.
Key
Takeaways
- De største energibesparelser i vinterdrift findes ofte i regulering og drift – ikke i nye installationer.
- Ventilation er en af de største energislugere om vinteren, hvis den ikke styres efter faktisk behov.
- Forkert indstillede varmekurver fører ofte til overopvarmning og unødigt højt varmeforbrug.
- Forkert indstillede CTS-anlæg kan give stort energispild uden løbende overvågning, fx via et EMS.
- Overblik over energidata gør det muligt at opdage fejl tidligt og optimere driften på tværs af bygninger.
Tip 1
Reducér energiforbruget ved at bruge varmekilder frem for ventilation
Et klassisk vinterproblem i større bygninger er, at ventilationsanlægget i praksis kommer til at stå for en stor del af opvarmningen. Det sker sjældent bevidst, men ofte som følge af manglende koordinering mellem varme og ventilation.
I en veldrevet bygning bør opvarmningen primært ske via de faste varmekilder – som radiatorer, kaloriferer og gulvvarme – mens ventilationens varmeflade kun skal supplere. Når ventilationen overtager hovedrollen, ser vi ofte både komfortproblemer og et unødigt højt energiforbrug.
Typiske konsekvenser ved forkert samspil er:
- træk og ujævn temperatur i rummene
- højere varmeforbrug end nødvendigt
- utilfredshed blandt bygningens brugere
Opvarmning via ventilation er sjældent energieffektiv og bør betragtes som en midlertidig løsning – ikke som normal drift.
Tip 2
Styr ventilationen efter behov med CO₂-data
Mange ventilationsanlæg i større bygninger er allerede udstyret med CO₂-følere, men i praksis bruges de ofte kun som dokumentation for luftkvalitet – ikke som et aktivt styringsværktøj.
CO₂-niveauet giver et præcist billede af, hvornår der faktisk er behov for ventilation, og hvor meget luft bygningen har brug for. Alligevel kører mange anlæg på faste tider eller høj kapacitet “for en sikkerheds skyld”, især i vinterperioden.
Det betyder ofte, at:
- opvarmet luft ventileres direkte ud
- varmeforbruget stiger unødigt
- anlæggene slides mere end nødvendigt
Når ventilationen styres efter faktisk behov, kan energiforbruget reduceres uden at gå på kompromis med indeklimaet.
Tip 3
Optimér varmeforbruget ved at justere varmekurver korrekt
Vejrkompensering er et effektivt værktøj til energieffektiv opvarmning, men kun hvis varmekurven er korrekt indstillet. I mange bygninger afspejler varmekurven stadig bygningens historiske stand – ikke dens nuværende isoleringsniveau og energibehov.
Vi ser ofte bygninger, hvor der er gennemført forbedringer som nye vinduer, ekstra isolering eller tagrenoveringer, uden at varmekurven er blevet justeret tilsvarende. Resultatet er overopvarmning, særligt i milde vinterperioder, og dermed unødigt energiforbrug.
Særligt placeringen af udetemperaturfølere spiller en rolle:
- forkert placering kan give misvisende temperaturdata
- solpåvirkning kan hæve fremløbstemperaturen unødigt
- små afvigelser kan over en hel vinter give et betydeligt merforbrug
En udetemperaturføler bør typisk placeres på en nord- eller nordvestvendt facade, i skygge og uden direkte solpåvirkning, for at sikre retvisende temperaturmålinger.
Varmekurver bør løbende tilpasses bygningens faktiske behov.
Tip 4
Undgå unødigt energispild gennem løbende CTS-opfølgning
CTS-anlægget styrer bygningens tekniske installationer, men det opdager ikke nødvendigvis selv, når noget kører uhensigtsmæssigt. Mange fejl opstår gradvist eller som følge af små ændringer i indstillingerne.
I vinterdrift ser vi ofte:
- ventilation eller køling, der kører om natten
- anlæg, der starter længe før bygningen er i brug
- overlap mellem køling og opvarmning i samme rum
- anlæg, der utilsigtet kører i konstant drift efter service eller fejl
Uden løbende opfølgning kan den type fejl fortsætte i ugevis eller måneder. Over en hel fyringssæson kan selv små afvigelser føre til betydelige ekstraomkostninger.
Tip 5
Skab overblik over energiforbruget med et Energy Management System
I større bygninger er energiforbruget for komplekst til at blive styret effektivt via manuelle tjek eller enkeltstående målinger. Varme, ventilation og køling påvirker hinanden, og ændringer i drift kan hurtigt få stor betydning.
Her kan et Energy Management System (EMS) bl.a. bruges til at samle energidata fra CTS-anlæg og målere i ét samlet overblik. Det gør det muligt at følge energiforbruget løbende og opdage afvigelser, før de udvikler sig til større energitab.
Et EMS kan blandt andet bruges til at:
- identificere unormalt forbrug tidligt
- følge effekten af justeringer i drift
- skabe overblik på tværs af flere bygninger
For organisationer med mange bygninger betyder det, at fejl som utilsigtet natdrift eller forkert samspil mellem anlæg ikke længere forbliver skjulte gennem hele vinteren.
Konklusion
Optimering af energiforbrug om vinteren handler ikke kun om at skrue op eller ned for varmen. Det handler om samspil mellem anlæg, korrekt regulering og indsigt i, hvordan bygningen faktisk bruger energi i hverdagen.
Ved at arbejde systematisk med varme, ventilation, CTS og energidata kan større bygninger reducere energiforbruget markant – uden at gå på kompromis med komforten. Netop vinterdriften gør forskellen mellem god og mindre god bygningsdrift tydelig.
FAQ om energioptimering om vinteren
Hvordan reducerer man energiforbruget i større bygninger om vinteren?
Ved at sikre korrekt samspil mellem varme, ventilation og styring. De største besparelser findes ofte i drift og regulering frem for nye installationer.
Hvad er de største energislugere i bygninger om vinteren?
Ventilation med høj luftmængde, forkert indstillede varmekurver og anlæg, der kører uden for brugstid, er blandt de største energislugere.
Hvordan påvirker ventilation energiforbruget?
Ventilation er i vinterperioden forbundet med et højt energiforbrug, da der sker varmetab ved bortventilering af opvarmet luft, og overventilation medfører derfor unødigt øget varmebehov – selv ved anlæg med varmegenvinding.”
Hvad er en varmekurve, og hvorfor er den vigtig?
Varmekurven styrer fremløbstemperaturen i varmeanlægget baseret på udetemperaturen. En forkert indstillet varmekurve kan føre til overopvarmning og unødigt energiforbrug.
Hvordan opdager man fejl i CTS-driften?
Fejl opdages typisk ved løbende opfølgning på driftstider, temperaturer og energiforbrug – særligt uden for normal arbejdstid, hvor et EMS kan give overblik og synliggøre afvigelser.
Hvordan opdager man energispild i større bygninger?
Ved at sammenholde energiforbrug med drift og brug. Afvigelser over tid er ofte et tegn på fejl eller uhensigtsmæssig drift.
Enity EMS
Én platform til al dit forbrugsdata
For at træffe sikre beslutninger om dit energiforbrug har du brug for indsigt – præsenteret klart, overskueligt og samlet ét sted. Vores mål er at organisere dine data, så tendenser er lette at få øje på, problemer hurtigt kan identificeres, og besparelsesmuligheder opdages uden besvær.
- Dashboards– nem tilpasning, du bestemmer hvad du vil se
- Overvågning – få advarsler, følg budgetter og sammenlign lokationer
- Dataeksport – klar til ESG-, CSRD-, ISO-krav og intern brug
Download brochure
Læs mere om energieffektivisering med Enity EMS. Til gavn for både regnskabet og klimaet.
Book en demo
Vi viser jer mulighederne og potentialerne i at effektivisere jeres energiforbrug.
