Hvad er CO₂-regnskab – og hvorfor det er vigtigt for gode beslutninger
CO₂-regnskab omtales ofte, men forstås sjældent som den datadisciplin, det i praksis er.
Hvorfor CO₂-regnskab ikke længere kun er bæredygtighedsrapportering
CO₂-regnskab er gået fra at være et nicheområde inden for bæredygtighed til at være et fast punkt på ledelsens dagsorden. I takt med stigende klimamål, rapporteringskrav og forventninger fra interessenter forventes organisationer at kunne dokumentere og forklare deres udledninger med stadig større præcision.
Samtidig bruges begrebet CO₂-regnskab ofte upræcist. Det beskrives som rapportering, compliance eller dokumentation – men sjældent som den operationelle datadisciplin, det reelt er.
Denne forskel mellem opfattelse og praksis bliver tydelig, når organisationer forsøger at omsætte ambitioner til pålidelige og konsistente tal.
Key
Takeaways
- CO₂-regnskab er en løbende datadisciplin – ikke blot en rapporteringsøvelse
- Pålidelige resultater kræver strukturerede data, klare afgrænsninger og konsistente metoder
- Energidata er et centralt input i CO₂-regnskab for de fleste organisationer
- Øget regulatorisk og interessentbaseret kontrol gør datakonsistens over tid afgørende
En enkel forklaring på CO₂-regnskab – og hvad et CO₂-regnskab ikke dækker
CO₂-regnskab er processen med at måle og dokumentere en organisations udledning af drivhusgasser, typisk udtrykt som CO₂-ækvivalenter (CO₂e). Internationalt omtales dette ofte som carbon accounting.
Forklaringen indfanger det grundlæggende formål: at kvantificere udledninger, så de kan forstås, sammenlignes og rapporteres.
I praksis rækker CO₂-regnskab dog længere end selve målingen. Det forudsætter strukturerede data, klare organisatoriske grænser, ensartede beregningsmetoder og systematisk dokumentation over tid.
Organisationens CO₂-aftryk er resultatet af CO₂-regnskabet – ikke selve processen.
De elementer, der gør et CO₂-regnskab troværdigt i praksis
Et CO₂-regnskab hviler på få, men afgørende elementer. Tilsammen afgør de, om emissionsdata er robuste, sammenlignelige og anvendelige over tid – også når krav og forventninger ændrer sig.
Mange organisationer strukturerer deres CO₂-regnskab efter Greenhouse Gas (GHG) Protocol, som definerer fælles principper for afgrænsning, beregning og dokumentation.
Logikken bag Scope 1, Scope 2 og Scope 3 – og hvorfor disse opdelinger er vigtige i praksis – er forklaret nærmere i Hvad er Scope 1, Scope 2 og Scope 3-emissioner?.
Selvom denne struktur skaber overblik, fastlægger den ikke i sig selv, hvor præcise eller sammenlignelige de rapporterede resultater er. I praksis spiller metodiske valg inden for hvert scope en afgørende rolle, særligt for elrelaterede Scope 2-emissioner, hvor forskelle mellem markedsbaseret og lokationsbaseret Scope 2 kan have væsentlig betydning for både resultaternes niveau og deres troværdighed, som uddybes nærmere i Markedsbaseret vs. lokationsbaseret Scope 2-emissioner forklaret.
Centrale elementer i et CO₂-regnskab:
- Emissionsscopes, der fastlægger organisatoriske og operationelle grænser
- Aktivitets- og energidata som beregningsgrundlag
- Emissionsfaktorer, der omregner data til CO₂e
- Dokumentation, der sikrer konsistens og sporbarhed over tid
Svagheder i ét element forplanter sig ofte til resten af CO₂-regnskabet og reducerer tilliden til de endelige tal. Organisationer, der behandler disse elementer som sammenhængende datalag – frem for isolerede opgaver – opnår typisk mere stabile og gennemsigtige resultater.
Formålet med CO₂-regnskab rækker ud over compliance
CO₂-regnskab etableres ofte som reaktion på eksterne krav. Compliance kan være den udløsende faktor, men er sjældent det egentlige mål.
I praksis bruges CO₂-regnskab til at etablere et pålideligt emissionsbaseline, identificere væsentlige udledningskilder og understøtte beslutningstagning på ledelsesniveau.
Regulatoriske rammer som EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) har accelereret behovet for strukturerede og dokumenterede emissionsdata. Selvom kravene varierer på tværs af virksomheder og brancher, bygger de i stigende grad på den samme underliggende datadisciplin.
Hvorfor mange organisationer oplever CO₂-regnskab som komplekst
Udfordringer i CO₂-regnskab skyldes sjældent manglende ambition, men derimod praktiske forhold omkring data.
Typiske udfordringer i CO₂-regnskab:
- Fragmenterede energi- og aktivitetsdata
- Varierende anvendelse af emissionsfaktorer
- Mangelfuld dokumentation af antagelser og metoder
Disse udfordringer opstår ofte gradvist. De første beregninger kan fungere tilfredsstillende, men bliver sværere at vedligeholde, efterhånden som organisationen vokser, eller rapporteringskravene skærpes.
Hvordan organisationer arbejder med CO₂-regnskab i praksis
Selvom detaljerne varierer, følger de fleste organisationer en overordnet ens proces, når de etablerer CO₂-regnskab.
Typisk proces for CO₂-regnskab:
- Fastlæg organisatoriske og operationelle grænser
- Identificér relevante emissionskilder og Scope 1, 2 og 3
- Indsaml aktivitets- og energidata
- Anvend relevante emissionsfaktorer
- Gennemgå, dokumentér og gentag processen konsistent
Kort om Scope 1, 2 og 3:
Scope 1 dækker direkte emissioner fra ejede eller kontrollerede kilder.
Scope 2 omfatter indirekte emissioner fra indkøbt energi.
Scope 3 dækker øvrige indirekte emissioner i værdikæden.
Emissionsfaktorer bruges til at omregne aktivitetsdata – eksempelvis energiforbrug – til sammenlignelige CO₂e-værdier.
Klimaregnskab og EMS som bro mellem energidata og CO₂-regnskab
I praksis er den største udfordring i CO₂-regnskab sjældent selve beregningen, men etableringen af et stabilt energidatagrundlag, der kan genbruges og forklares år efter år.
Et Energy Management System (EMS) samler, validerer og strukturerer energi- og forbrugsdata på tværs af lokationer, målere og leverandører. Det skaber ét konsistent datasæt, der afspejler organisationens afgrænsninger.
Når CO₂-beregninger anvendes oven på dette datasæt, arbejder organisationer i praksis med et klimaregnskab – altså det konkrete overblik, rapporter og dashboards, der bygger på CO₂-regnskabet.
Ved at holde energidata, emissionsfaktorer og beregningslogik samlet bliver emissionsopgørelser direkte sporbare og lettere at vedligeholde over tid. Det omfatter også understøttelse af både market-based og location-based Scope 2-opgørelser, hvor relevant.
Enity EMS er bygget op omkring denne tilgang og kombinerer struktureret energidatastyring med overskuelige og konsistente emissionsoversigter.
CO₂-regnskab og CO₂-aftryk – hvad er forskellen?
CO₂-regnskab beskriver den metode og dataproces, der bruges til at beregne emissioner.
CO₂-aftryk er det kvantificerede resultat af denne proces på et givent tidspunkt.
At skelne mellem proces og resultat hjælper organisationer med at fokusere på datakvalitet og metode – ikke kun på det endelige tal.
Konklusion: CO₂-regnskab som datadisciplin
CO₂-regnskab forstås bedst som en datadisciplin frem for en rapporteringsopgave. Enkle definitioner forklarer formålet, men den reelle værdi opstår først, når data, afgrænsninger og metoder håndteres struktureret og konsistent over tid.
I takt med at kravene til bæredygtighedsrapportering under CSRD øges, står organisationer, der arbejder systematisk med deres CO₂-regnskab, bedre rustet til at levere troværdige data og understøtte kvalificeret beslutningstagning.
FAQ om CO₂-regnskab
Hvad er et CO₂-regnskab?
Et CO₂-regnskab er processen med at måle og dokumentere en organisations udledning af drivhusgasser, typisk udtrykt som CO₂e.
Hvad er Scope 1, 2 og 3?
Scope 1 dækker direkte emissioner fra ejede eller kontrollerede kilder.
Scope 2 omfatter indirekte emissioner fra indkøbt energi.
Scope 3 dækker øvrige indirekte emissioner i værdikæden.
Hvad er formålet med CO₂-regnskab?
Formålet er at etablere et pålideligt emissionsbaseline, der understøtter transparens, beslutningstagning og konsistent rapportering over tid.
Hvorfor er CO₂-regnskab udfordrende?
På grund af fragmenterede data, varierende emissionsfaktorer og mangelfuld dokumentation af antagelser.
Hvad er forskellen på klimaregnskab og CO₂-regnskab?
CO₂-regnskab dækker den metodiske proces og datagrundlaget, mens klimaregnskab typisk bruges om det konkrete overblik og de rapporter, organisationer arbejder med i praksis.
Hvad er emissionsfaktorer?
Emissionsfaktorer er koefficienter, der bruges til at omregne aktivitetsdata – såsom energiforbrug – til drivhusgasudledninger udtrykt som CO₂e. De afspejler den gennemsnitlige udledning, der er forbundet med en given aktivitet, brændselstype eller energikilde, og kan variere afhængigt af geografi, år og beregningsmetode.
Hvad er CO₂e?
CO₂e står for CO₂-ækvivalenter og bruges til at samle forskellige drivhusgasser i én sammenlignelig måleenhed.
Hvad er et klimaregnskab?
Et klimaregnskab er det praktiske overblik over en organisations udledninger, typisk baseret på et CO₂-regnskab og anvendt i software.
Relevante links og ressourcer om CO₂-regnskab
Greenhouse Gas (GHG) Protocol
https://ghgprotocol.org
Europa-Kommissionen
Corporate Sustainability Reporting
ISO 14064
Standarder for opgørelse og rapportering af drivhusgasser
Webinar On-Demand
Sådan automatiserer du klimaregnskabet
En on-demand introduktion til klimaregnskab – med fokus på grundlæggende begreber, central lovgivning, datastruktur og automatisering i praksis.
- Grundlæggende principper for klimaregnskab, herunder Scope 1, 2 og 3
- Centrale lovkrav og forventninger til bæredygtighedsrapportering
- Hvordan data, emissionsfaktorer og et energiledelsessystem (EMS) understøtter et konsistent klimaregnskab
Enity EMS
Én platform til al dit forbrugsdata
For at træffe sikre beslutninger om dit energiforbrug har du brug for indsigt – præsenteret klart, overskueligt og samlet ét sted. Vores mål er at organisere dine data, så tendenser er lette at få øje på, problemer hurtigt kan identificeres, og besparelsesmuligheder opdages uden besvær.
- Dashboards– nem tilpasning, du bestemmer hvad du vil se
- Overvågning – få advarsler, følg budgetter og sammenlign lokationer
- Dataeksport – klar til ESG-, CSRD-, ISO-krav og intern brug
Download brochure
Læs mere om energieffektivisering med Enity EMS. Til gavn for både regnskabet og klimaet.
Book en demo
Vi viser jer mulighederne og potentialerne i at effektivisere jeres energiforbrug.
