
Scope 1, 2 og 3
Scope 1, 2 og 3 er GHG-protokollens opdeling af udledninger: direkte udledninger, udledninger fra indkøbt energi og øvrige udledninger i værdikæden.
Scope 1, 2 og 3 er den opdeling af drivhusgasudledninger, som GHG-protokollen bruger. Opdelingen er rygraden i ethvert klimaregnskab, fordi den gør regnskaber sammenlignelige og forhindrer dobbeltregning.
Scope 1: Direkte udledninger
Udledninger fra kilder, som virksomheden selv ejer eller driver, fx forbrænding af naturgas eller olie i egne kedler, brændstof i egne køretøjer og procesudledninger fra produktion.
Scope 2: Indkøbt energi
Udledninger fra den energi, virksomheden køber, men som produceres et andet sted: el, fjernvarme, fjernkøling og damp. GHG-protokollen kræver, at el opgøres både lokationsbaseret (gennemsnitligt elmix) og markedsbaseret (ud fra indkøbsaftaler og oprindelsesgarantier).
Scope 3: Værdikæden
Alle øvrige indirekte udledninger før og efter virksomhedens egne aktiviteter, fx indkøbte varer, transport, affald, medarbejderpendling, forretningsrejser og brug af solgte produkter. Scope 3 udgør ofte 80 til 99 % af den samlede udledning, men er også sværest at opgøre præcist.
Scope handler om perspektiv
Den samme aktivitet kan ligge i forskellige scopes afhængigt af, hvem der rapporterer. Elproduktion er fx scope 1 for energiselskabet, men scope 2 for kunden.
- Scope 1 er det, I selv udleder
- Scope 2 er den energi, I køber
- Scope 3 er alt det, der sker i værdikæden omkring jer
Sådan håndterer Enity EMS scopes
Enity EMS knytter forbrugsdata til de rette scopes og emissionsfaktorer, så I kan følge scope 1, 2 og relevante scope 3-kategorier på samme datagrundlag, med både lokations- og markedsbaserede tal.
Relaterede begreber
Se det i praksis
Vil I se jeres scope 1, 2 og 3 samlet ét sted? Book en demo, så viser vi jer, hvordan det virker med jeres egne data.