Scope 1, 2 og 3

Scope 1, 2 og 3 er GHG-protokollens opdeling af udledninger: direkte udledninger, udledninger fra indkøbt energi og øvrige udledninger i værdikæden.

Scope 1, 2 og 3 er den opdeling af drivhusgasudledninger, som GHG-protokollen bruger. Opdelingen er rygraden i ethvert klimaregnskab, fordi den gør regnskaber sammenlignelige og forhindrer dobbeltregning.

Scope 1: Direkte udledninger

Udledninger fra kilder, som virksomheden selv ejer eller driver, fx forbrænding af naturgas eller olie i egne kedler, brændstof i egne køretøjer og procesudledninger fra produktion.

Scope 2: Indkøbt energi

Udledninger fra den energi, virksomheden køber, men som produceres et andet sted: el, fjernvarme, fjernkøling og damp. GHG-protokollen kræver, at el opgøres både lokationsbaseret (gennemsnitligt elmix) og markedsbaseret (ud fra indkøbsaftaler og oprindelsesgarantier).

Scope 3: Værdikæden

Alle øvrige indirekte udledninger før og efter virksomhedens egne aktiviteter, fx indkøbte varer, transport, affald, medarbejderpendling, forretningsrejser og brug af solgte produkter. Scope 3 udgør ofte 80 til 99 % af den samlede udledning, men er også sværest at opgøre præcist.

Scope handler om perspektiv

Den samme aktivitet kan ligge i forskellige scopes afhængigt af, hvem der rapporterer. Elproduktion er fx scope 1 for energiselskabet, men scope 2 for kunden.

  • Scope 1 er det, I selv udleder
  • Scope 2 er den energi, I køber
  • Scope 3 er alt det, der sker i værdikæden omkring jer

Sådan håndterer Enity EMS scopes

Enity EMS knytter forbrugsdata til de rette scopes og emissionsfaktorer, så I kan følge scope 1, 2 og relevante scope 3-kategorier på samme datagrundlag, med både lokations- og markedsbaserede tal.

Relaterede begreber

Se det i praksis

Vil I se jeres scope 1, 2 og 3 samlet ét sted? Book en demo, så viser vi jer, hvordan det virker med jeres egne data.

CO2e (CO2-ækvivalenter)

CO2e er en fælles måleenhed, der omregner forskellige drivhusgasser til den mængde CO2, der har samme opvarmende effekt på klimaet.

CO2e står for CO2-ækvivalenter. Det er en fælles måleenhed, der gør det muligt at lægge forskellige drivhusgasser sammen ved at omregne dem til den mængde CO2, der har samme opvarmende effekt.

Hvorfor bruge CO2e i stedet for CO2?

Et korrekt klimaregnskab måler flere drivhusgasser end CO2. Nogle gasser, fx metan og lattergas, har en langt større opvarmende effekt pr. kilo end CO2. Ved at omregne alt til CO2e kan udledningerne sammenlignes og summeres i ét tal.

Hvilke gasser indgår?

GHG-protokollen omfatter de syv drivhusgasser fra Kyoto-protokollen:

  • Kuldioxid (CO2)
  • Metan (CH4)
  • Lattergas (N2O)
  • Hydrofluorcarboner (HFC)
  • Perfluorcarboner (PFC)
  • Svovlhexafluorid (SF6)
  • Nitrogentrifluorid (NF3)

CO2e i praksis

Emissionsfaktorer angives typisk i CO2e pr. enhed, fx gram CO2e pr. kWh el eller kilo CO2e pr. liter diesel. Når forbruget ganges med emissionsfaktoren, får I udledningen direkte i CO2e. Når nogen taler om et CO2-regnskab, mener de derfor næsten altid et CO2e-baseret klimaregnskab.

Sådan beregner Enity EMS CO2e

Enity EMS anvender dokumenterede emissionsfaktorer på det registrerede forbrug og beregner automatisk udledningen i CO2e fordelt på scope 1, 2 og 3. I kan også oprette egne emissionsfaktorer med tilhørende dokumentation.

Relaterede begreber

Se det i praksis

Vil I se, hvordan jeres forbrug omregnes til CO2e? Book en demo, så viser vi jer, hvordan det virker med jeres egne data.

Klimaregnskab

Et klimaregnskab opgør en virksomheds samlede udledning af drivhusgasser, opdelt i scope 1, 2 og 3. Det er datagrundlaget for klimamål og rapportering.

Et klimaregnskab opgør en virksomheds samlede udledning af drivhusgasser. Det er det tekniske og analytiske fundament for klimaarbejdet og besvarer spørgsmålet: Hvor stort er vores klimaaftryk, og hvor stammer det fra?

Hvordan beregnes et klimaregnskab?

Grundprincippet er enkelt: forbrug × emissionsfaktor = udledning. Aktivitetsdata, fx kWh el, liter diesel eller kroner brugt på indkøb, ganges med en emissionsfaktor og omregnes til CO2e. De fleste virksomheder følger GHG-protokollen, der også definerer opdelingen i scope 1, 2 og 3.

Klimaregnskab, CO2-regnskab, ESG og CSRD

  • Klimaregnskab er målingen
  • CO2-regnskab er et populært navn for det samme
  • ESG er en bred rapporteringsramme, hvor klimadata er én del
  • CSRD er EU’s lovramme for bæredygtighedsrapportering

Kort sagt: Klimaregnskabet er tallene. Rapporterne er formidlingen. CSRD er lovrammen.

Hvad bruges klimaregnskabet til?

  • Identificere de største udledningskilder
  • Prioritere reduktioner og sætte klimamål
  • Dokumentere fremskridt
  • Svare på krav fra kunder, banker og investorer
  • Levere datagrundlag til ESG- og CSRD-rapportering

Sådan laver Enity EMS klimaregnskab

Enity EMS bygger klimaregnskabet direkte på de forbrugsdata, der allerede indsamles i energistyringen. Det giver et løbende opdateret og sporbart regnskab med lokations- og markedsbaserede emissioner, dokumenterede emissionsfaktorer og et indbygget CSRD-format.

Relaterede begreber

Se det i praksis

Vil I se, hvordan et automatiseret klimaregnskab ser ud? Book en demo, så viser vi jer, hvordan det virker med jeres egne data.

Partner login