
Klimaregnskab
Et klimaregnskab opgør en virksomheds samlede udledning af drivhusgasser, opdelt i scope 1, 2 og 3. Det er datagrundlaget for klimamål og rapportering.
Et klimaregnskab opgør en virksomheds samlede udledning af drivhusgasser. Det er det tekniske og analytiske fundament for klimaarbejdet og besvarer spørgsmålet: Hvor stort er vores klimaaftryk, og hvor stammer det fra?
Hvordan beregnes et klimaregnskab?
Grundprincippet er enkelt: forbrug × emissionsfaktor = udledning. Aktivitetsdata, fx kWh el, liter diesel eller kroner brugt på indkøb, ganges med en emissionsfaktor og omregnes til CO2e. De fleste virksomheder følger GHG-protokollen, der også definerer opdelingen i scope 1, 2 og 3.
Klimaregnskab, CO2-regnskab, ESG og CSRD
- Klimaregnskab er målingen
- CO2-regnskab er et populært navn for det samme
- ESG er en bred rapporteringsramme, hvor klimadata er én del
- CSRD er EU’s lovramme for bæredygtighedsrapportering
Kort sagt: Klimaregnskabet er tallene. Rapporterne er formidlingen. CSRD er lovrammen.
Hvad bruges klimaregnskabet til?
- Identificere de største udledningskilder
- Prioritere reduktioner og sætte klimamål
- Dokumentere fremskridt
- Svare på krav fra kunder, banker og investorer
- Levere datagrundlag til ESG- og CSRD-rapportering
Sådan laver Enity EMS klimaregnskab
Enity EMS bygger klimaregnskabet direkte på de forbrugsdata, der allerede indsamles i energistyringen. Det giver et løbende opdateret og sporbart regnskab med lokations- og markedsbaserede emissioner, dokumenterede emissionsfaktorer og et indbygget CSRD-format.
Relaterede begreber
Se det i praksis
Vil I se, hvordan et automatiseret klimaregnskab ser ud? Book en demo, så viser vi jer, hvordan det virker med jeres egne data.