Direktørskifte i Enity
Enitys administrerende direktør, Morten Dysted Dahl, fratræder efter gensidig
aftale med bestyrelsen sin stilling i Enity.
Morten har stået i spidsen for Enity gennem de seneste 13 år og har sammen
med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere været med til at udvikle
virksomheden til den stærke markedsaktør, den er i dag.
Enity står nu foran næste fase i virksomhedens udvikling med fokus på blandt
andet skalering, kunstig intelligens og digital transformation. På den baggrund
har bestyrelsen og Morten haft et fælles ønske om at sikre de bedst mulige
rammer for virksomhedens videre udvikling.
Bestyrelsen ønsker at rette en stor tak til Morten Dysted Dahl for hans betydelige
indsats, engagement og værdifulde bidrag til Enity gennem årene samt for de
stærke relationer, han har opbygget med virksomhedens kunder og
samarbejdspartnere.
Samtidig kan Enity med glæde meddele, at Marianne Kjeldgaard Knudsen
tiltræder som administrerende direktør pr. 1. september.
Marianne bringer omfattende erfaring inden for teknologi, forretningsudvikling og
ledelse med sig. Hun har blandt andet haft ledende roller i konsulentbranchen
og hos Grundfos som Vice President samt stået i spidsen for flere succesfulde
skaleringer af teknologivirksomheder.
Bestyrelsen og Morten vil i fællesskab sikre en smidig overgang frem mod
Mariannes tiltrædelse.
Hos Enity er vi stolte af den tillid, vores kunder og samarbejdspartnere viser os
hver dag. Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af virksomheden og skabe
endnu større værdi for vores kunder i de kommende år.
På bestyrelsens vegne
Kræn Østergaard Nielsen
Bestyrelsesformand