Emissionsfaktor

En emissionsfaktor angiver den gennemsnitlige drivhusgasudledning pr. enhed, fx pr. kWh el eller liter diesel. Forbrug gange emissionsfaktor giver udledningen.

En emissionsfaktor angiver den gennemsnitlige drivhusgasudledning pr. enhed af en aktivitet. Den er byggestenen i ethvert klimaregnskab, fordi den kobler jeres forbrugsdata til en udledning.

Sådan bruges en emissionsfaktor

Grundprincippet er enkelt: forbrug × emissionsfaktor = udledning. I tager aktivitetsdata, fx kWh el, liter diesel eller kroner brugt på indkøb, og ganger med den tilhørende emissionsfaktor. Resultatet omregnes til CO2e, så forskellige drivhusgasser kan sammenlignes og lægges sammen.

  • kWh el × emissionsfaktor for elmix
  • liter diesel × emissionsfaktor for brændstof
  • kg materiale × emissionsfaktor for produktion

Hvorfor er dokumentation vigtig?

Emissionsfaktorer opdateres løbende, og historiske data kan ændre sig. Derfor skal I kunne vise, hvilke emissionsfaktorer der er brugt, og hvor de kommer fra. Det er vigtigt at gemme metode og datagrundlag pr. rapporteringsperiode, så regnskabet kan efterprøves, fx af en revisor eller under CSRD.

Emissionsfaktorer for el

For el findes der to typer faktorer: den gennemsnitlige faktor for elnettet, der bruges i den lokationsbaserede metode, og faktorer baseret på jeres elindkøb, der bruges i den markedsbaserede metode. Læs mere under lokationsbaseret og markedsbaseret.

Emissionsfaktorer i Enity EMS

Enity EMS stiller dokumenterede emissionsfaktorer til rådighed, og I kan oprette egne med tilhørende dokumentation, som automatisk anvendes på det registrerede forbrug. Faktorerne knyttes til måler- og emissionstyper og til geografier, så opdateringer håndteres ét centralt sted. Kilder kan vedhæftes som dokumentation.

Læs mere

Relaterede begreber

Se det i praksis

Vil I se, hvordan emissionsfaktorer håndteres i Enity EMS? Book en demo, så viser vi jer, hvordan det virker med jeres egne data.

Partner login