Lokationsbaseret og markedsbaseret er de to metoder, som GHG-protokollen kræver, når virksomheder opgør udledninger fra deres elforbrug. Det kaldes nogle gange dobbelt rapportering, men formålet er gennemsigtighed, ikke dobbeltregning. Begge tal skal indgå i rapporteringen, og det gælder også under CSRD.

Lokationsbaseret metode

Den lokationsbaserede metode tager udgangspunkt i den gennemsnitlige emissionsfaktor for elnettet dér, hvor forbruget finder sted, altså det officielle elmix for landet eller regionen. Metoden viser den gennemsnitlige klimaintensitet i elnettet og giver et sammenligneligt referencegrundlag.

Markedsbaseret metode

Den markedsbaserede metode tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete elindkøb og kontrakter. Har I købt strøm med oprindelsesgarantier fra vedvarende energikilder, kan den andel opgøres med en emissionsfaktor tæt på nul. Resten beregnes med emissionsfaktoren for residualmixet, altså den elproduktion, der er tilbage, efter de grønne certifikater er solgt. Residualmixet har typisk en højere emissionsfaktor end landsgennemsnittet.

Oprindelsesgarantier er ikke offsets

Oprindelsesgarantier og grønne elcertifikater gælder kun for scope 2-beregninger og må ikke forveksles med offsets (kompensationer). Der er ikke krav om at købe grønne certifikater, men uden dem vil de markedsbaserede emissioner normalt fremstå højere. Forskellen mellem de to tal bliver derfor ofte en tydelig indikator for virksomhedens energistrategi og indkøbspolitik.

Begge metoder i Enity EMS

Enity EMS skelner mellem lokations- og markedsbaserede emissioner og kan anvende flere scope-værdier pr. ressourcetype, så I kan følge totalerne for begge metoder i jeres klimaregnskab.

Læs mere

• Markedsbaseret vs. lokationsbaseret Scope 2-emissioner forklaret
• Klimaregnskab i Enity EMS

Relaterede begreber

• Scope 1, 2 og 3
• Emissionsfaktor
• GHG-protokollen

Se det i praksis

Vil I se jeres elforbrug opgjort både lokations- og markedsbaseret? Book en demo, så viser vi jer, hvordan det virker med jeres egne data.