Løbende toiletter og vandhaner
Et løbende toilet larmer ikke, og der er ingen vand på gulvet. Fejlen er lille, men den løber døgnet rundt, og uden data på timeniveau er der intet, der afslører den.
Tegnet i data: et jævnt og fladt vandforbrug hele natten, hvor måleren burde stå næsten stille.
Case: Hos en af vores kunder, en universitetsbygning på over 130.000 m², løb der ca. 1 m³ vand i timen, døgnet rundt. Det er ca. 50 gange så meget som samme nat året før, og ca. 24 m³ ekstra på ét døgn. Årsagen var sandsynligvis et eller to løbende toiletter.
Læs casen: 24.000 liter vand forsvandt, mens bygningen sov
Regneeksempel: I en idrætshal løb flere toiletter. Måleren registrerede 690 liter i timen, døgnet rundt.

Regneeksempel: løbende toiletter i en idrætshal
690 liter × 24 timer = 16.560 liter (16,56 m³) om dagen
16,56 m³ × 30 dage × 50 kr. pr. m³ = 24.840 kr. om måneden i ekstra udgift til vand
Eksempel fra en erhvervsejendom: En vandalarm viste, at der i 30 dage var løbet 330 liter i timen.
Besparelse: vandspild i en erhvervsejendom
330 liter × 24 timer × 30 dage = 237.600 liter (237,6 m³)
237,6 m³ × 50 kr. pr. m³ = ca. 11.880 kr.

Hvorfor er et fladt natforbrug et tegn på spild?
Mennesker bruger vand i bølger: morgen, middag, pauser. Et forbrug, der er helt jævnt hele natten, kommer sjældent fra mennesker. Det kommer typisk fra installationer, fx et løbende toilet, en utæt ventil eller en defekt cisterne.
I universitetsbygningen faldt forbruget samme nat året før til næsten nul og steg først, når bygningen blev taget i brug. Under spildet lå der en fast bund på ca. 1 m³ i timen hele døgnet, også om aftenen, hvor forbruget normalt falder.

Typiske årsager til vandspild
- Løbende toiletter
- Utætte ventiler
- Defekte cisterner
- Haner, der ikke lukker helt
- Utætte rør
Hver fejl er lille, men den løber 24 timer i døgnet.
Hvorfor opdages det ikke på vandregningen?
Et løbende toilet larmer ikke, og der er ingen vand på gulvet. I en stor bygning med mange toiletter og installationer er det som at lede efter en nål i en høstak. Læs mere om, hvorfor spild sjældent ses på regningen.
Et almindeligt badekar rummer ca. 150 liter. De 24 m³ ekstra på ét døgn i universitetsbygningen svarer altså til ca. 160 fyldte badekar. Havde spildet fået lov at fortsætte et helt år, ville det være blevet til ca. 8.700 m³.
Sådan spotter du et løbende toilet i data
- Kig på vandmåleren om natten. Står den aldrig stille, løber der vand et sted.
- Ligger natforbruget som en fast, flad bund time efter time, er det typisk et toilet, en ventil eller en cisterne.
- Flere tegn at kigge efter: Sådan finder du energispild i dine egne målerdata
Vil du regne på, hvad et løbende toilet koster hos dig? Se Sådan regner du ud, hvad energispild koster.
Sådan hjælper Enity
Med en alarm på vandmåleren i Enity EMS får du besked, når natforbruget ikke falder, som det skal. Vil du hellere have, at vi holder øje, kan du vælge Enity Full Service.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster et løbende toilet?
Det afhænger af, hvor meget der løber, og hvor længe. Ved 690 liter i timen og 50 kr. pr. m³ kostede flere løbende toiletter i en idrætshal 24.840 kr. om måneden. Se flere eksempler under Sådan regner du ud, hvad energispild koster.
Hvordan finder man vandspild i en stor bygning?
Ved at følge vandforbruget time for time og få en alarm, når det afviger fra det normale. Så ved man, at der er et spild, og hvornår det startede, før man begynder at lede.


