Skjulte lækager
En lækage kan sidde et sted, hvor ingen kan se den, fx på et rør uden for bygningen. Der er ingen vand på gulvet, ingen lyd fra et toilet og intet at se. Kun målerdata afslører, at noget er galt.
Tegnet i data: et pludseligt spring i forbruget, der fortsætter døgnet rundt og ikke følger åbningstiden.
Case: I en kommunal daginstitution løb der pludselig 1,6 m³ vand i timen, svarende til 38 m³ i døgnet. Lækagen sad på et rør uden for bygningen, så der var intet at se indenfor. Vores alarm gik samme dag, og vores supportteam kontaktede kommunen med det samme. Efter fem dage var røret fundet og repareret. Besparelsen blev ca. 55.000 kr. på én måler i maj. Læs casen: En daginstitution brugte hver dag lige så meget vand som en familie bruger på tre måneder

Hvad viser data?
I en daginstitution bruges der vand, når børn og personale er der. Om natten og i weekenden skal forbruget være tæt på nul, og det var det også i starten af maj. Den 6. maj løb der pludselig 1,6 m³ vand gennem måleren hver time, også om natten. Et konstant forbrug, der ikke følger åbningstiden, er et typisk tegn på vandspild.
Kommunen vidste fra første dag, at der løb vand, og hvor meget, men skulle finde lækagen uden for huset. Efter fem dage var røret fundet og repareret, og forbruget var tilbage på det normale niveau.
Hvor meget vand er det?
En familie med to voksne og to børn bruger ca. 127,5 m³ vand om året (kilde: Bolius og DANVA). Daginstitutionen brugte ca. 38.000 liter i døgnet. Det svarer til mere end tre måneders vandforbrug for en familie på fire.
Over de fem dage, spildet stod på, løb der ca. 175 m³ vand gennem måleren. Det er mere, end en gennemsnitsfamilie på fire bruger på et helt år.
Hvorfor opdages lækager så sent?
Sidder lækagen uden for bygningen, er der ingen vand på gulvet til at afsløre den. Inde i daginstitutionen så alt helt normalt ud. Læs mere om, hvorfor spild sjældent ses på regningen.
I offentlige bygninger som daginstitutioner, skoler og idrætshaller er der ofte ingen til stede om aftenen og i weekenden. Samtidig har en kommune typisk mange bygninger, og ingen kan holde øje med dem alle manuelt.
Sådan spotter du en skjult lækage
- Hold øje med et pludseligt spring i vandforbruget, der fortsætter døgnet rundt og ikke følger åbningstiden.
- Husk, at måleren også registrerer vand, der forsvinder i et rør under jorden. Et spring i data kan derfor være en lækage, du ikke kan se.
- Flere tegn at kigge efter: Sådan finder du energispild i dine egne målerdata
Vil du regne på, hvad en lækage koster hos dig? Se Sådan regner du ud, hvad energispild koster.
Sådan hjælper Enity
Enity EMS slår alarm, når vandforbruget pludselig springer op og bliver der. I daginstitutionen gik alarmen samme dag, som spildet startede. Book en demo, og se hvordan det ser ud på dine egne målere.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man opdage en lækage, man ikke kan se?
Ja. Måleren registrerer alt vand, der løber igennem den, også det, der forsvinder i et rør under jorden. Derfor kan målerdata afsløre en lækage, længe før den kan ses.
Hvad kan vandspild koste?
I daginstitutionen løb der ca. 38 m³ vand i døgnet. Besparelsen på én måler blev ca. 55.000 kr. i maj, sammenlignet med hvis man ikke havde stoppet vandspildet så hurtigt.


