Ventilation, der kører døgnet rundt
Natforbruget er bygningens grundforbrug: det, der bruges, uanset om der er aktivitet eller ej. Når ventilationen kører om natten, rammer merforbruget alle timer uden aktivitet, og det er en stor del af døgnet.
Tegnet i data: natforbruget stiger, mens dagforbruget er uændret.
Case: En butik i et indkøbscenter brugte en søndag nat ca. 39 kWh i timen mod ca. 7 kWh samme nat året før. Ventilationen kørte døgnet rundt. Enity EMS slog alarm samme nat, vores supportteam kontaktede kunden, og fejlen var rettet inden for to dage. Merforbruget var ca. 290 kWh for hver nat. Læs casen: Ved du, hvilke af dine lokationer der arbejder over i nat?
Regneeksempel: I en kommunal bygning kørte ventilationen hele døgnet i stedet for kun i åbningstiden. Det gav et merforbrug på 5 kWh i timen i de 14 timer, bygningen var lukket.

Regneeksempel: ventilation i en kommunal bygning
5 kWh × 14 timer = 70 kWh merforbrug om dagen
70 kWh × 360 dage × 2 kr. pr. kWh = 50.400 kr. om året i ekstra udgift til el
Eksempel fra en erhvervsejendom: En ventilation havde kørt i konstant drift. Ved at indstille den til at køre reduceret om aftenen og natten sparede ejendommen 21 kWh i timen i 12 timer hver dag.
Besparelse: ventilation i en erhvervsejendom
12 timer × 21 kWh × 120 dage = 30.240 kWh
30.240 kWh × 2 kr. pr. kWh = 60.480 kr.
Hvorfor kører ventilationen om natten?
Det er en typisk fejl. En ændret tidsstyring, en manuel overstyring, der aldrig blev slået fra, eller en fejl i styringen kan få ventilationen til at køre hele døgnet. Ingen opdager det, fordi der ikke er nogen i bygningen, når det sker.
Om dagen er der ingen forskel at se, fordi ventilationen alligevel skal køre. Det er timerne, hvor ingen er der, der koster.
Fra alarm til rettet fejl
I butikken lå forbruget den første time efter midnat på 39,43 kWh, hvor det normale niveau om natten højst er 7 kWh. Enity EMS registrerede en afvigelse på 32,43 kWh og udløste automatisk en alarm, som også viste meromkostningen: ca. 29 kr. i timen.
To dage senere lå natforbruget på ca. 6,6 kWh i timen. Det er ikke bare tilbage på det normale niveau, men lidt lavere end samme nat året før.

Hvorfor ses det ikke på elregningen?
I butikken endte døgnet 43,5 % over samme dag året før. På en månedsregning drukner én nat i resten af måneden, og på tværs af mange lokationer er den umulig at finde. Læs mere om, hvorfor spild sjældent ses på regningen.
Havde ventilationen kørt hver nat i et år, ville merforbruget have været ca. 105.000 kWh. Det svarer til årsforbruget i ca. 26 husstande.
Sådan spotter du ventilation, der kører om natten
- Sammenlign natforbruget med samme nat året før. Stiger det, mens dagforbruget er uændret, kører der noget, som burde være slukket.
- Tjek tidsstyringen på ventilationen, især efter ændringer eller manuelle overstyringer, der måske aldrig blev slået fra.
- Flere tegn at kigge efter: Sådan finder du energispild i dine egne målerdata
Vil du regne på, hvad ventilation, der kører om natten, koster hos dig? Se Sådan regner du ud, hvad energispild koster.
Sådan hjælper Enity
Enity EMS sammenligner natforbruget med det normale niveau og slår alarm samme nat, det stiger. Med Enity Full Service følger vores supportteam op og kontakter dig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ser jeg, om ventilationen kører om natten?
Kig på elforbruget time for time om natten og sammenlign med samme nat året før. I butikken lå forbruget på ca. 39 kWh i timen mod ca. 7 kWh året før, og alarmen gik samme nat.
Hvorfor stiger natforbruget i en bygning?
Typisk fordi udstyr som ventilation, lys, køl eller varme kører uden for åbningstiden, fx på grund af en ændret tidsstyring eller en fejl.


