Guide til klimaregnskab
Sådan laver I et klimaregnskab: trin for trin med regneeksempel
Har I fået opgaven med jeres første klimaregnskab og ved ikke helt, hvor I skal starte? Her går vi de seks trin igennem, viser et regneeksempel og fortæller, hvor de fleste bruger mest tid.
Hvordan laver man et klimaregnskab?
Kort fortalt: I afgrænser regnskabet, kortlægger jeres kilder i scope 1, 2 og 3, samler data om forbruget, ganger forbruget med emissionsfaktorer og dokumenterer, hvordan I har gjort. Formlen er enkel. Det, der tager tid, er at samle data og gøre metoden ens år efter år.
Klimaregnskab og CO2-regnskab dækker over det samme. Vil I først have overblikket, så start i vores guide til CO2-regnskab.
Kort
fortalt
- Trin 1: Afgræns, hvad regnskabet skal dække
- Trin 2: Kortlæg jeres kilder, og placér dem i scope 1, 2 og 3
- Trin 3: Saml jeres data
- Trin 4: Beregn udledningen: forbrug gange emissionsfaktor
- Trin 5: Dokumentér, så tallene kan efterprøves
- Trin 6: Rapportér, og brug tallene
Før I går i gang: hvad skal regnskabet bruges til?
Det er værd at vide, hvad I skal bruge tallene til, før I begynder. Det afgør, hvor detaljeret regnskabet skal være. Et klimaregnskab bruges typisk til at:
- Finde ud af, hvor jeres største udledninger er
- Prioritere, hvor I skal reducere
- Sætte mål og følge op på dem
- Svare på krav fra kunder og banker
- Levere data til ESG- og CSRD-rapportering
Er I i tvivl om, hvad I er forpligtet til, så se vores side om krav til klimaregnskab.
Trin 1: Afgræns regnskabet
Beslut, hvilke selskaber, bygninger og aktiviteter regnskabet skal dække. Afgrænsningen skal være den samme hvert år, ellers kan tallene ikke sammenlignes.
- Hvilke selskaber og lokationer er med?
- Hvilke scopes starter I med?
- Hvilket år er jeres basisår, som udviklingen måles op imod?
Trin 2: Kortlæg jeres kilder og scopes
Lav en liste over alt, der giver udledning: energi, brændstof, transport, indkøb, affald, rejser og de produkter og tjenester, I køber og sælger. Placér hver kilde i scope 1, 2 eller 3 efter GHG-protokollen. Er I i tvivl om, hvad der hører hvor, så brug vores guide til scope 1, 2 og 3.
Trin 3: Saml jeres data
Her bruger de fleste mest tid. I skal bruge aktivitetsdata, altså mængder: kWh el og varme, liter diesel, kubikmeter vand, kilo affald og kroner brugt på indkøb.
I mange virksomheder ligger tallene spredt på regninger, leverandørportaler og regneark for hver bygning. Hentes forbruget i stedet automatisk fra jeres målere, er data klar, når regnskabet skal laves.
- El, fjernvarme og gas pr. bygning
- Brændstof til egne køretøjer og maskiner
- Vand og affald
- Indkøb, transport og rejser
Trin 4: Beregn udledningen
Grundprincippet er enkelt: forbrug gange emissionsfaktor giver udledningen. Emissionsfaktoren angiver den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser pr. enhed, fx pr. kWh el eller pr. liter diesel. Resultatet omregnes til CO2e, så forskellige drivhusgasser kan lægges sammen. Vil I prøve med jeres egne tal, så brug vores CO2-beregner.
Regneeksempel: En kontorbygning bruger 200.000 kWh el om året. El skal opgøres på to måder efter GHG-protokollen, og resultatet kan se meget forskelligt ud:
| Metode | Emissionsfaktor | Udledning |
|---|---|---|
| Lokationsbaseret (gennemsnitligt elmix) | 81 g CO2e/kWh | 200.000 × 81 g = 16,2 ton CO2e |
| Markedsbaseret uden oprindelsesgarantier (residualmix) | 500 g CO2e/kWh | 200.000 × 500 g = 100 ton CO2e |
| Markedsbaseret med oprindelsesgarantier for al strømmen | 0 g CO2e/kWh | 0 ton CO2e |
Emissionsfaktorerne er eksempler fra vores e-bog om klimaregnskab. De rigtige faktorer afhænger af land og år og opdateres løbende. Forskellen mellem de to metoder viser jeres valg af strøm, og derfor skal begge tal med. Læs mere om markedsbaseret og lokationsbaseret scope 2.
Trin 5: Dokumentér, så tallene kan efterprøves
Et klimaregnskab skal kunne dokumenteres på samme måde som et finansielt regnskab. Emissionsfaktorer opdateres, og historiske data kan ændre sig, så gem metode og datagrundlag for hver periode. I skal kunne vise:
- Hvor data kommer fra
- Hvordan beregningerne er lavet
- Hvilke emissionsfaktorer der er brugt
- Hvornår opgørelsen er foretaget
Det er her, mange regnearksløsninger kommer til kort. Når regnskabet laves manuelt en eller to gange om året, bliver det svært at forklare, hvorfor tallene ser ud, som de gør.
Trin 6: Rapportér, og brug tallene
Klimaregnskabet er grundlaget for jeres ESG-rapport og for de svar, I giver kunder og banker. Men den største værdi får I, når tallene bruges til at beslutte, hvor I skal reducere. Læs mere i CO2-reduktion: fra klimaregnskab til tiltag, der virker.
E-bog
Få styr på dit klimaregnskab
– uden manuelle processer
Stadig data i Excel og spredt på tværs af systemer? Lær hvordan du strukturerer klimadata og gør rapportering enklere.
- Overblik over klimaregnskab, CO2-regnskab, ESG og CSRD
- En enkel forklaring på scope 1, 2 og 3
- Indsigt i hvordan emissioner beregnes og dokumenteres
- Eksempler på hvordan et EMS kan automatisere arbejdet
Manuelt eller automatiseret klimaregnskab?
Mange laver stadig klimaregnskabet manuelt ud fra regninger, leverandørdata og regneark. Det kan sagtens lade sig gøre, men data bliver hurtigt forældede, sporbarheden svækkes, og ændringer i metoden er svære at dokumentere. Resultatet bliver ofte en rapport frem for et værktøj, I kan styre efter.
I et EMS-baseret klimaregnskab bygger tallene direkte på de målinger, I allerede bruger i jeres energistyring. Data opdateres løbende og hænger sammen med jeres bygninger og målepunkter. Se forskellen på et standard og et EMS-baseret klimaregnskab.
Sådan gør vi det
Klimaregnskabet bygget på jeres energidata
Med Enity EMS kommer data til klimaregnskabet fra de målere og systemer, I allerede har. Forbruget hentes automatisk og placeres i de rigtige kategorier, så I ikke skal samle tal sammen, hver gang regnskabet skal laves.
- Beregning efter GHG-protokollens scope 1, 2 og 3
- Ét samlet CO2-tal for jeres forbrug af energi, vand og affald
- Emissionsfaktorer på flere geografiske niveauer, som opdateres automatisk hvert år
- Data, der kan kobles til CSRD og bruges til ESG, ISO 50001 og ISO 14001
- CO2 fra jeres bygninger sammenlignet med lignende bygninger
Service og support
I står ikke alene med tallene
Et klimaregnskab er kun så godt som de data, det bygger på. Derfor holder vi øje med, at data kommer ind fra jeres målere, og vi giver jer besked, når der mangler data, eller en måler fejler, så hullerne ikke ender i regnskabet.
Vælger I Full Service, får I en fast energirådgiver, der også hjælper med grønt regnskab og CO2-rapporter, når årsrapporten skal laves.
- Ugentlig kontrol af, at data kommer ind
- Besked om manglende data og målerfejl
- Fri hotline på mail og telefon
- Med Full Service: kvartalsmøder med jeres energirådgiver
- Med Full Service: støtte til årsrapport og CO2-rapporter
Virksomheder, der gør det i dag
Sparekassen Danmark bruger Enitys klimaregnskab til at opgøre CO2 fra eget forbrug af el, vand og varme, og forbruget bliver automatisk delt op efter scope 1, 2 og 3. Jyske Bank bruger det til at dokumentere et lavere elforbrug fra nettet.
Sparekassen Danmark
Jyske Bank
Wihlborgs A/S
Bliv klogere på klimaregnskab
Spørgsmål og svar om at lave et klimaregnskab
Hvordan laver man et klimaregnskab?
Man afgrænser først, hvad regnskabet skal dække, og kortlægger sine kilder til udledning i scope 1, 2 og 3. Derefter samler man data om forbruget, beregner udledningen ved at gange forbruget med en emissionsfaktor og omregner til CO2e. Til sidst dokumenterer man metoden og bruger tallene i rapportering og reduktionsarbejde.
Hvor lang tid tager det at lave et klimaregnskab?
Det afhænger mest af, hvor jeres data ligger. Skal forbruget samles fra regninger og regneark for mange bygninger, er det dataindsamlingen, der tager tiden. Hentes forbruget automatisk fra jeres målere, er data klar, når regnskabet skal laves.
Hvilke data skal vi bruge til et klimaregnskab?
I skal bruge aktivitetsdata, fx kWh el og varme, liter brændstof, kubikmeter vand, kilo affald og kroner brugt på indkøb. Dertil kommer emissionsfaktorer, som omregner forbruget til udledning.
Hvordan beregner man CO2-udledningen?
Forbrug gange emissionsfaktor giver udledningen. Bruger I fx 200.000 kWh el, og er emissionsfaktoren 81 g CO2e pr. kWh, er udledningen 16,2 ton CO2e. Resultatet omregnes til CO2e, så forskellige drivhusgasser kan lægges sammen.
Kan vi lave klimaregnskabet i Excel?
Ja, mange laver det manuelt i regneark ud fra regninger og leverandørdata en eller to gange om året. Ulempen er, at data hurtigt bliver forældede, at det bliver sværere at vise, hvor tallene kommer fra, og at ændringer i metoden er svære at dokumentere.
Hvad er et basisår?
Basisåret er det år, I måler jeres udvikling op imod. Det skal opgøres med samme metode som de følgende år, så tallene kan sammenlignes.
Hvorfor skal klimaregnskabet dokumenteres?
Fordi tallene skal kunne efterprøves af revisorer, kunder og banker. I skal kunne vise, hvor data kommer fra, hvordan beregningerne er lavet, hvilke emissionsfaktorer der er brugt, og hvornår opgørelsen er foretaget.
Download brochure
Læs mere om energieffektivisering med Enity EMS. Til gavn for både regnskabet og klimaet.
Book en demo
Vi viser jer mulighederne og potentialerne i at effektivisere jeres energiforbrug.