Guide til CO2-regnskab
CO2-regnskab og klimaregnskab for virksomheder
Har I fået til opgave at lave jeres første klimaregnskab? Eller bruger I uger hvert år på at samle tal fra regninger, regneark og kolleger? Her får I overblikket, og vi viser jer, hvordan I kommer fra spredte data til et regnskab, I kan stå inde for.
Hvad er et CO2-regnskab?
Et CO2-regnskab viser, hvor meget drivhusgas jeres virksomhed udleder i løbet af et år. Udledningen opgøres i CO2e, så alle drivhusgasser kan lægges sammen til ét tal. De fleste følger GHG-protokollen, som deler udledningen op i scope 1, 2 og 3.
CO2-regnskab og klimaregnskab er to ord for det samme. Uanset hvad I kalder det, handler det om at kunne dokumentere jeres udledning og følge den år for år, så I kan se, om jeres indsats virker.
Kort
fortalt
- Et CO2-regnskab opgør jeres samlede udledning af drivhusgasser for et år, målt i CO2e
- Det kaldes også klimaregnskab og følger typisk GHG-protokollen
- Udledningen deles op i scope 1, 2 og 3
- Kravet kommer ikke kun fra loven, men også fra kunder, banker og investorer
- Energidata er fundamentet, og jo mere der hentes automatisk, jo lettere er tallene at dokumentere
GHG-protokollen
De tre scopes
GHG-protokollen deler udledningen op efter, hvor den kommer fra. Det gør det tydeligt, hvad I selv har direkte indflydelse på, og hvad der ligger hos andre i jeres værdikæde.
Scope 1: Direkte udledning
Udledning fra kilder, I selv ejer eller styrer. Det kan være naturgas til opvarmning eller brændstof til jeres egne køretøjer.
Scope 2: Indkøbt energi
Udledning fra den el og fjernvarme, I køber. GHG-protokollen kræver, at el opgøres både lokationsbaseret og markedsbaseret.
Scope 3: Værdikæden
Udledning, der sker uden for jeres egne rammer, fx fra affald, vand, indkøb og transport. Det er ofte her, det er sværest at få data.
Hvem skal lave et CO2-regnskab?
Måske er I ikke direkte omfattet af et lovkrav, men står alligevel med spørgsmålene i indbakken. Det er den situation, de fleste virksomheder, vi taler med, kender.
- Store virksomheder er direkte omfattet af CSRD. Efter Omnibus gælder det virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning
- Kunder beder om jeres CO2-tal, fordi de selv skal rapportere på deres leverandørkæde
- Banker og investorer spørger til jeres klimadata
- Små og mellemstore virksomheder kan bruge den frivillige VSME-standard til at svare samlet på spørgsmålene
Se hvem der skal lave et klimaregnskab i vores guide til krav til klimaregnskab
Sådan laver I et CO2-regnskab i 5 trin
Det er sjældent selve beregningen, der tager tid. Det er at finde data, få dem til at passe sammen og kunne vise, hvor tallene kommer fra. Sådan griber I det an. Vil I have hvert trin forklaret med et regneeksempel, så læs vores guide til hvordan man laver et klimaregnskab. Skal I bare have et hurtigt overslag, så brug vores CO2-beregner.
E-bog
Få styr på dit klimaregnskab
– uden manuelle processer
Stadig data i Excel og spredt på tværs af systemer? Lær hvordan du strukturerer klimadata og gør rapportering enklere.
- Overblik over klimaregnskab, CO2-regnskab, ESG og CSRD
- En enkel forklaring på scope 1, 2 og 3
- Indsigt i hvordan emissioner beregnes og dokumenteres
- Eksempler på hvordan et EMS kan automatisere arbejdet
Regneark eller EMS?
Mange starter i et regneark eller i Erhvervsstyrelsens Klimakompas, og det kan sagtens være nok det første år. Udfordringen kommer, når regnskabet skal laves igen næste år, når I får flere bygninger, eller når nogen beder om dokumentationen.
| Regneark og manuelle værktøjer | EMS-baseret klimaregnskab | |
|---|---|---|
| Dataindsamling | Tal tastes ind fra regninger og fakturaer | Forbruget hentes via fjernaflæsning og integrationer |
| Hvor ofte | Typisk én gang om året | Løbende, så I kan følge udviklingen |
| Emissionsfaktorer | Skal findes og opdateres manuelt | Opdateres automatisk hvert år |
| Fejl og huller i data | Opdages sent eller slet ikke | Manglende data og målerfejl bliver fanget |
| Dokumentation | Spredt i mapper og mails | Data kan eksporteres, og tidligere rapporter gemmes |
| Brug i hverdagen | Et tal til rapporten | Viser også, hvor I kan spare energi |
Sådan gør vi det
Klimaregnskabet bygget på jeres energidata
Med Enity EMS kommer data til klimaregnskabet fra de målere og systemer, I allerede har. Forbruget hentes automatisk og placeres i de rigtige kategorier, så I ikke skal samle tal sammen, hver gang regnskabet skal laves.
- Beregning efter GHG-protokollens scope 1, 2 og 3
- Ét samlet CO2-tal for jeres forbrug af energi, vand og affald
- Emissionsfaktorer på flere geografiske niveauer, som opdateres automatisk hvert år
- Data, der kan kobles til CSRD og bruges til ESG, ISO 50001 og ISO 14001
- CO2 fra jeres bygninger sammenlignet med lignende bygninger
Service og support
I står ikke alene med tallene
Et klimaregnskab er kun så godt som de data, det bygger på. Derfor holder vi øje med, at data kommer ind fra jeres målere, og vi giver jer besked, når der mangler data, eller en måler fejler, så hullerne ikke ender i regnskabet.
Vælger I Full Service, får I en fast energirådgiver, der også hjælper med grønt regnskab og CO2-rapporter, når årsrapporten skal laves.
- Ugentlig kontrol af, at data kommer ind
- Besked om manglende data og målerfejl
- Fri hotline på mail og telefon
- Med Full Service: kvartalsmøder med jeres energirådgiver
- Med Full Service: støtte til årsrapport og CO2-rapporter
Virksomheder, der gør det i dag
Sparekassen Danmark bruger Enitys klimaregnskab til at opgøre CO2 fra eget forbrug af el, vand og varme, og forbruget bliver automatisk delt op efter scope 1, 2 og 3. Jyske Bank bruger det til at dokumentere et lavere elforbrug fra nettet.
Sparekassen Danmark
Jyske Bank
Wihlborgs A/S
Bliv klogere på CO2-regnskab
Spørgsmål og svar om CO2-regnskab
Hvad er forskellen på CO2-regnskab og klimaregnskab?
Der er ingen forskel. Begge ord dækker over en opgørelse af virksomhedens udledning af drivhusgasser, målt i CO2e. Nogle bruger også ordet grønt regnskab.
Hvad skal et CO2-regnskab indeholde?
Et CO2-regnskab opgør jeres samlede udledning af drivhusgasser, opdelt i scope 1, 2 og 3 efter GHG-protokollen. Grundprincippet er enkelt: forbrug gange emissionsfaktor giver udledningen i CO2e.
Derudover skal det fremgå, hvilket år og hvilke enheder regnskabet dækker, hvilken metode I har brugt, og hvor jeres emissionsfaktorer kommer fra.
Hvem skal lave et CO2-regnskab?
Store virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere på deres klimapåvirkning. Efter Omnibus gælder det virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning.
Mange andre bliver mødt af krav fra kunder, banker og investorer, som vil have tal på udledningen. Her kan den frivillige VSME-standard være en god ramme.
Hvor lang tid tager det at lave et CO2-regnskab?
Det afhænger mest af, hvor jeres data ligger. Skal forbruget samles fra regninger og regneark for mange bygninger, er det dataindsamlingen, der tager tiden. Hentes forbruget automatisk fra jeres målere, er data klar, når regnskabet skal laves.
Kan vi bruge Klimakompasset?
Ja. Erhvervsstyrelsens Klimakompas kan give jer et første overblik over jeres udledning. Det kræver, at I selv samler og taster data, så det fungerer bedst, når I har få bygninger og ikke skal kunne dokumentere tallene i detaljer. Læs mere om Klimakompasset og emissionsfaktorer.
Hvad koster et EMS-baseret klimaregnskab?
Det afhænger af, hvor mange bygninger og målere I har. Et klimaregnskab i Enity EMS kræver en investering i platformen, og den tjener sig typisk hjem inden for 1 til 2 år, fordi I samtidig kan se, hvor I bruger for meget energi.
Book en demo, så giver vi jer et konkret bud ud fra jeres bygninger.
Download brochure
Læs mere om energieffektivisering med Enity EMS. Til gavn for både regnskabet og klimaet.
Book en demo
Vi viser jer mulighederne og potentialerne i at effektivisere jeres energiforbrug.