
Krav til CO2-regnskab
Krav til klimaregnskab: skal jeres virksomhed lave et?
Har en kunde, banken eller ledelsen spurgt efter jeres CO2-tal, og er I i tvivl om, hvad I egentlig er forpligtet til? Her får I overblikket: hvem loven gælder for, hvem der mærker kravene alligevel, og hvad I kan gøre nu.
Er det lovpligtigt at lave et klimaregnskab?
Kort svar: kun for de største virksomheder. Efter EU’s forenklingspakke Omnibus gælder kravet om bæredygtighedsrapportering under CSRD kun virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning. Klimaregnskabet er en del af den rapportering.
For alle andre er der i dag intet lovkrav om at lave et klimaregnskab. Men det betyder ikke, at I kan lade være med at have tallene. Kravet kommer ofte et andet sted fra: en stor kunde, der skal opgøre sin egen værdikæde, en bank, der vil kende jeres klimarisiko, eller investorer, der vil se fremskridt.
Opdateret 7. november 2026. Reglerne er ved at blive indført i dansk lov, så følg Erhvervsstyrelsens vejledning for jeres konkrete situation.
Kort
fortalt
- Efter EU’s Omnibus gælder CSRD kun virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning
- Virksomheder over grænserne, der ikke allerede rapporterer, skal i gang fra regnskabsår 2027
- De fleste virksomheder har intet lovkrav, men møder krav fra kunder, banker og investorer
- Små og mellemstore virksomheder kan bruge den frivillige standard VSME
- Et klimaregnskab efter GHG-protokollen er grundlaget, uanset hvor kravet kommer fra
Hvem er omfattet af CSRD efter Omnibus?
Omnibus trådte i kraft 18. marts 2026 og ændrede, hvem der skal rapportere. I det danske lovforslag, som blev fremsat i Folketinget 7. oktober 2026, er grænsen over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 3.530 mio. kr. Begge dele skal være opfyldt to år i træk. Sådan ser det ud for jeres virksomhed:
| Jeres situation | Hvad gælder for jer? | Hvornår |
|---|---|---|
| Over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning, og I rapporterer ikke allerede | I skal rapportere efter CSRD, herunder klima efter ESRS E1 | Fra regnskabsår 2027 |
| I rapporterer allerede efter CSRD og ligger stadig over grænserne | I fortsætter jeres rapportering | Som hidtil |
| I rapporterede efter CSRD, men ligger under de nye grænser | I er undtaget, og når de nye regler træder i kraft, er I ikke længere omfattet | Undtaget for regnskabsår 2025 og 2026 |
| Under grænserne | Intet lovkrav om bæredygtighedsrapportering, men ofte krav fra kunder, banker og investorer. VSME er den frivillige standard | Nu, når nogen spørger |
Læs mere om baggrunden i vores artikel om Stop-the-Clock og Omnibus.
Krav fra kunder, banker og investorer
For de fleste virksomheder kommer kravet ikke fra loven, men fra dem, de arbejder med. Det kan være et spørgeskema fra en stor kunde, et punkt i en udbudsrunde eller et spørgsmål fra banken, når kreditten skal forlænges.
- Kunder: Mange store virksomheder kræver allerede klima- og ESG-data som en del af deres leverandørstyring.
- Banker: Efterspørger tal på udledningen for at vurdere klimarisiko.
- Investorer: Vil kunne følge jeres fremskridt år for år.
Omnibus begrænser til gengæld, hvor meget en stor kunde må kræve af små leverandører: de kan kun kræve data på VSME-niveau. VSME er en frivillig og kompakt standard, som EU peger på for små og mellemstore virksomheder.
Hvad skal klimaregnskabet indeholde?
Under CSRD rapporteres klima efter standarden ESRS E1. Den dækker energiforbrug, udledning fordelt på scope 1, 2 og 3, reduktionsmål og omstillingsplan. Udledningen opgøres efter GHG-protokollen, og el skal opgøres både lokationsbaseret og markedsbaseret.
Uanset om kravet kommer fra loven eller fra en kunde, skal klimaregnskabet kunne dokumenteres på samme måde som et finansielt regnskab. I skal kunne vise:
- Hvor data kommer fra
- Hvordan beregningerne er lavet
- Hvilke emissionsfaktorer der er brugt
- Hvornår opgørelsen er foretaget
Se hvordan I laver regnskabet trin for trin i vores guide til CO2-regnskab.

E-bog
Få styr på dit klimaregnskab
– uden manuelle processer
Stadig data i Excel og spredt på tværs af systemer? Lær hvordan du strukturerer klimadata og gør rapportering enklere.
- Overblik over klimaregnskab, CO2-regnskab, ESG og CSRD
- En enkel forklaring på scope 1, 2 og 3
- Indsigt i hvordan emissioner beregnes og dokumenteres
- Eksempler på hvordan et EMS kan automatisere arbejdet
Tidslinje: hvornår gælder hvad?
- April 2025: Stop-the-Clock udskyder rapporteringen for de næste bølger af virksomheder med to år
- 18. marts 2026: Omnibus træder i kraft i EU
- Regnskabsår 2025 og 2026: Danske virksomheder, der rapporterede efter CSRD, men ligger under de nye grænser, er undtaget
- 7. oktober 2026: Det danske lovforslag fremsættes i Folketinget
- 1. januar 2027: Forventet ikrafttræden af de danske regler
- 19. marts 2027: Frist for at indføre reglerne i dansk lov
- Regnskabsår 2027: Virksomheder over grænserne, der ikke allerede rapporterer, går i gang
Hvad bør I gøre nu?
Uanset hvor kravet kommer fra, er vejen den samme: få styr på jeres egne tal først, og byg videre derfra.

Sådan gør vi det
Et klimaregnskab, der kan tåle at blive revideret
Uanset om kravet kommer fra loven, en kunde eller banken, skal I kunne vise, hvor tallene kommer fra. I Enity EMS hentes data automatisk, og udledningen beregnes efter GHG-protokollen.
- Indbygget CSRD-format, der kobler data til de relevante sektioner
- Både lokationsbaserede og markedsbaserede tal for el
- Tidligere versioner af rapporten kan gemmes
- Kilder til emissionsfaktorer følger med i rapporteringen
Service og support
I står ikke alene med tallene
Et klimaregnskab er kun så godt som de data, det bygger på. Derfor holder vi øje med, at data kommer ind fra jeres målere, og vi giver jer besked, når der mangler data, eller en måler fejler, så hullerne ikke ender i regnskabet.
Vælger I Full Service, får I en fast energirådgiver, der også hjælper med grønt regnskab og CO2-rapporter, når årsrapporten skal laves.
- Ugentlig kontrol af, at data kommer ind
- Besked om manglende data og målerfejl
- Fri hotline på mail og telefon
- Med Full Service: kvartalsmøder med jeres energirådgiver
- Med Full Service: støtte til årsrapport og CO2-rapporter
Bliv klogere på klimaregnskab
Spørgsmål og svar om krav til klimaregnskab
Er det lovpligtigt at lave et klimaregnskab?
Kun for virksomheder, der er omfattet af CSRD. Efter EU’s Omnibus er det virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning. For alle andre er klimaregnskab frivilligt, men mange bliver mødt af krav fra kunder, banker og investorer.
Hvem skal lave et klimaregnskab efter CSRD?
Virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. I det danske lovforslag er grænsen over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 3.530 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår.
Hvornår skal vi rapportere efter CSRD?
Virksomheder over grænserne, der ikke allerede rapporterer, skal i gang fra regnskabsår 2027. Virksomheder, der allerede rapporterer og stadig ligger over grænserne, fortsætter som hidtil.
Hvad betyder Omnibus for kravene til klimaregnskab?
Omnibus er EU’s forenklingspakke for bæredygtighedsreglerne. Den trådte i kraft 18. marts 2026, hævede grænsen for, hvem der er omfattet af CSRD, begrænsede kravene i værdikæden og reducerede antallet af datapunkter i ESRS.
Kan vores kunder kræve et klimaregnskab af os?
Kunder kan bede om klimadata som en del af deres leverandørstyring, og mange gør det. Efter Omnibus kan store virksomheder dog kun kræve data på VSME-niveau fra små leverandører.
Hvad er VSME?
VSME er en frivillig og kompakt standard for bæredygtighedsrapportering, som EU peger på for små og mellemstore virksomheder. Den har væsentligt færre datapunkter end ESRS og gør det muligt at levere relevante data til større kunder uden den fulde CSRD-byrde.
Skal vi lave klimaregnskab, selvom vi ikke er omfattet af CSRD?
Det er op til jer, men mange gør det. Et klimaregnskab efterspørges i stigende grad af kunder, banker og investorer, også fra virksomheder, der ikke er CSRD-pligtige.
Hvornår skal man lave et CO2-regnskab?
Er I omfattet af CSRD og rapporterer ikke allerede, skal I i gang fra regnskabsår 2027. For alle andre er der ingen fast frist. Men det tager tid at samle data og finde en metode, I kan gentage år efter år, så det er en fordel at starte, før en kunde eller banken spørger.
Hvornår bliver ESG et krav?
For virksomheder med over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning, som ikke allerede rapporterer, bliver ESG-rapportering under CSRD et krav fra regnskabsår 2027. De danske regler forventes at træde i kraft 1. januar 2027. For mindre virksomheder er ESG-rapportering frivillig, men krav fra kunder og banker kan komme når som helst.
Kilder: Erhvervsstyrelsen: lovforslag om forenkling af reglerne for bæredygtighedsrapportering, Enity: Stop-the-Clock og Omnibus.

Download brochure
Læs mere om energieffektivisering med Enity EMS. Til gavn for både regnskabet og klimaet.

Book en demo
Vi viser jer mulighederne og potentialerne i at effektivisere jeres energiforbrug.